MWANDALIWA BØRNEHJEM

Mwandaliwa børnehjem ligger i landsbyen Tegeta lidt uden for Dar Es Salaam i Tanzania. Børnehjemmet blev oprettet i 2006 og finansieres af donationer fra privatpersoner og virksomheder i form af tøj, mad og medicin mv. I turistsæsonen modtager børnene det meste af deres mad fra østeuropæiske turister, der som en del af en pakketur kommer i busser for at besøge ægte, fattigt afrikansk børnehjem.

Den bærende kræft bag børnehjemmet er Mrs. Halima Ramadhani Mpeta, bedre kendt som børnehjemmets “Mama” og grundlægger.

Drømmen for børnehjemmet er, at det en dag kan blive selvforsynende, således at børnenes fremtid ikke afhænger af humøret og generøsiteten hos forskellige bidragsydere – men der er desværre lang vej endnu.

Huset, som børnene bor i, består af to afdelinger; én til drenge og én til piger, samt et fælles bederum. Inventaret består udelukkende af køjesenge på børnenes soveværelser, hvor der sover omkring 12 børn i hvert værelse. Der findes ingen lamper, stole, borde eller reoler på børnehjemmet. Der er heller ingen vifter i loftet på trods af temperaturer på op til 36 grader.
Varmen er til tider fuldstændig uudholdelig og giver børnene hudproblemer i form af varmeknopper og ophævninger forskellige steder på kroppen.

Køkkenet befinder sig i en lille stentilbygning og består blot af et par ildsteder med simrende gryder henover. Gryderne indeholder som regel bønner, ughali (fast masse lavet af majsmel og vand) eller ris, som er hovedbestanddelen i børnenes kost. Børnehjemmet har langt fra tallerkener og krus nok, men de ting, der er, deles af børnene under måltiderne. Typisk deles 4-5 børn om én tallerken mad, som spises med fingrene, der sjældent bliver vasket inden måltiderne.
Kendskabet til hygiejne er desværre meget begrænset, så vi frivillige på børnehjemmet render gerne rundt og beodrer ”kunawe kunawe” (vask hænder) inden måltiderne.

Maden indtages på et flisebelagt område udenfor, der kan betegnes som børnenes opholdsrum, spisestue og legeplads under ét. Ved legeplads skal man blot forstå et sted, hvor børnene leger.
Der er ikke legeredskaber eller legetøj på børnehjemmet, og legen foregår derfor med de genstande, som børnene kan finde i nærområdet, f.eks. sten og kviste, samt i form af sang og klappelege.

Børnenes liv er på ingen måder nemt. Eksempelvis lukkede vandselskabet i februar 2015 for vandforsyningen som følge af, at børnehjemmet ikke havde været i stand til at betale regningen.
Det betød, at børnene måtte klare sig uden vand i to døgn i 32 grader, indtil børnehjemmet fandt en venlig person, der ville betale regningen til vandselskabet.

Der er dog heldigvis også lyspunkter. Fx har et lokalt hospital indvilliget i at give børnene gratis behandling i tilfælde af sygdom. Derudover har alle børnene gået i skole siden For a Wiser Africa blev oprettet, og flere af børnene er nu færdiguddannede, har fået job og lever selvforsynende liv. Og det er mit håb, at indsamlingen kan fortsætte med at sikre børnene en god og tryg fremtid i mange år endnu.

Köpa cialis på nätet Sverige Kjøpe Cialis på nett i Norge Xenical online kaufen ohne rezept Comprar Kamagra online en España Priligy kaufen Viagra kopen online Acquistare Viagra on line Italia Acquistare cialis generico Italia